Privatlivspolitik for Theta
Senest opdateret 14. september 2026
Hvem er ansvarlig
Theta drives af Os & Data FMBA (CVR 45327809), Thoravej 29 2., 2400 København NV, som er dataansvarlig for dine oplysninger. Har du spørgsmål, eller vil du bruge dine rettigheder, så skriv til admin@theta.dk.
Hvad vi behandler, og hvorfor
Din konto
Navn, e-mail, adgangskode (gemt som et hash, vi ikke kan læse), profil- og coverbillede, beskrivelse, og det område du bor i, hvis du selv udfylder det. Så du kan logge ind og være med.
Grundlag: aftale (art. 6, stk. 1, litra b)
Det du deler
Opslag, kommentarer, beskeder, reaktioner, afstemninger, tilmeldinger til begivenheder, billeder, videoer og filer, og dine svar, når du søger om at blive medlem af en gruppe.
Grundlag: aftale
MitID-verificering (frivillig)
Vi får ikke dit CPR-nummer. Vi gemmer det id, MitID-tjenesten giver dig, en envejs-kode (hash) af det, så samme person ikke kan verificere flere konti, og hvornår du blev verificeret. Du kan selv fjerne det under Indstillinger → Verificering.
Grundlag: samtykke (litra a)
Invitationer
Inviterer et medlem dig på e-mail, gemmer vi din e-mailadresse og hvem der inviterede dig, så invitationen virker.
Grundlag: legitim interesse (litra f)
Login og sikkerhed
IP-adresse og browser for hver login, og serverlogs med IP-adresse. For at beskytte din konto og Theta og finde fejl.
Grundlag: legitim interesse
Fejlrapporter
Går noget galt, sendes en rapport til vores fejlsporingstjeneste med tekniske oplysninger om fejlen og din browser. Tjenesten er sat op til ikke at få din IP-adresse, og tekst og billeder på skærmen sløres.
Grundlag: legitim interesse
E-mails og notifikationer
Vi sender mails om din konto og, efter dine indstillinger, om aktivitet i dine grupper med korte uddrag. Slår du push til i din browser, sendes beskederne krypteret gennem browserens push-tjeneste (fx Google eller Apple), som ikke kan læse dem. Bruger du Theta-appen, sendes notifikationens titel og tekst i stedet gennem Expos push-tjeneste, som kan læse dem.
Grundlag: aftale
Feedback
Det du sender via feedback-knappen, også lydbeskeder og billeder. Lydbeskeder kan blive skrevet ud til tekst på vores egne servere.
Grundlag: legitim interesse
Gruppebots
I grupper, hvor administratoren har slået en bot til, sendes tråde og beskeder, som botten skal svare på, til en AI-tjeneste for at lave svaret. Vi gemmer en log over hver samtale med botten, som gruppens medlemmer kan se.
Grundlag: legitim interesse
Hvem kan se hvad
- Offentlige grupper: opslag og kommentarer kan læses af alle, også uden login, med forfatterens navn og billede, og kan findes af søgemaskiner.
- Private grupper: kun medlemmer ser indholdet. Navn og beskrivelse er synlige.
- Skjulte grupper: kun medlemmer ved, at de findes.
- Din profil og medlemslister: kun for personer, der er logget ind på Theta.
- Beskeder: kun deltagerne i samtalen.
- Anmeldt indhold: anmelder nogen et opslag, en kommentar eller en besked, gemmer vi en kopi, som moderatorerne og Thetas administratorer kan se — også hvis det bagefter bliver slettet.
- Anonyme opslag: dit navn vises ikke, men Theta gemmer, hvem der skrev det, så vi kan håndtere misbrug.
Følsomme oplysninger
Theta beder ikke om oplysninger om fx helbred, politisk eller religiøs overbevisning. Deler du den slags selv, eller afslører dit medlemskab af en gruppe det, behandler vi det kun for at vise det til dem, du har valgt at dele det med. Grundlaget er dit udtrykkelige samtykke (art. 9, stk. 2, litra a), og du trækker det tilbage ved at forlade gruppen eller slette indholdet.
Hvem hjælper os (databehandlere)
Alle er bundet af en databehandleraftale med os.
- Servere og database: Os & Data, og fremover DTU Computerome, i Danmark.
- Backup: Wasabi, i Frankfurt.
- Video: BunnyWay d.o.o. (Slovenien). Videoer gemmes i Frankfurt og leveres kun fra servere i EU.
- Fejlrapporter: Sentry, i Tyskland.
- E-mail: Resend, i EU.
- MitID: Idura, i Danmark.
- Gruppebots: Berget AI, i Sverige.
- Push-notifikationer i Theta-appen: Expo (USA).
- Feedback, som vi sender videre til vores udviklingsværktøj: Linear, i EU.
Nogle af dem er amerikanske virksomheder. De fleste opbevarer vores data i EU; Expo behandler push-notifikationer i USA. Overførsler til USA sker under EU-US Data Privacy Framework eller EU's standardkontraktbestemmelser.
Indhold fra andre
Når du ser et opslag med en YouTube-video, et link med billede eller gruppekortet, henter din browser det direkte fra YouTube (Google, USA), fra det website, der linkes til, eller fra OpenStreetMap (Storbritannien). De får din IP-adresse.
Hvor længe vi gemmer
- Konto, profil og indhold: indtil du sletter det. Vil du af med hele din konto, så skriv til admin@theta.dk — så lukker vi den og fjerner dit navn fra det, du har lavet. En knap, hvor du selv sletter kontoen, er på vej.
- Opslag, kommentarer og beskeder, du selv sletter: teksten fjernes med det samme. Billeder og filer i dem kan derefter ikke ses af andre; automatisk sletning af selve filerne er planlagt. Fjerner en moderator dit indhold, gemmer vi det som dokumentation for afgørelsen.
- Logs over samtaler med gruppebots: gemmes som en del af gruppens historik. Automatisk sletning er planlagt.
- Kopier af anmeldt indhold: 90 dage efter anmeldelsen er behandlet — og senest 90 dage efter anmeldelsen, hvis sagen aldrig afgøres.
- MitID-oplysninger: indtil du fjerner verificeringen.
- Login-sessioner (IP og browser): 30 dage efter du logger ud, eller sessionen udløber.
- Serverlogs: kort tid — fristen styres af vores driftsopsætning.
- Fejlrapporter: 90 dage.
- Backups: kort tid hos vores driftsleverandør, hvorefter sletninger også er ude af backup.
Cookies
Theta bruger én cookie: login-cookien _t, som er nødvendig, for at du kan være logget ind. Ingen statistik, reklame eller sporing. Nogle ting gemmes kun i din egen browser, fx lyst/mørkt tema og kladder, du ikke har sendt.
Dine rettigheder
Du har ret til at få indsigt i dine oplysninger og få dem udleveret, få forkerte oplysninger rettet, få dem slettet, begrænse eller gøre indsigelse mod behandlingen, og trække et samtykke tilbage. Skriv til admin@theta.dk, så svarer vi inden for en måned. Knapper til at slette din konto og hente dine data selv er på vej.
Vil du klage, kan du kontakte Datatilsynet, Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby, datatilsynet.dk.
Ændringer
Ændrer vi politikken væsentligt, fortæller vi det på Theta. Datoen øverst viser seneste version. Se også Om Theta.